Realdania investerer ikke længere i våbenselskaber, fremgår det af foreningens seneste offentliggjorte liste over aktieinvesteringer fra den 31. december 2021.
Tidligere års oversigter over foreningens aktieinvesteringer har ellers vist, at foreningen tidligere investerede en del af sin formue i våbenproducenter, herunder også selskaber, der er involveret i atomvåben.
Hos Mellemfolkeligt Samvirke har Joachim Kattrup, der er rådgiver i bæredygtige investeringer, gennemgået Realdanias nye og gamle aktieinvesteringsliste for Fundats.
“Det ligner en portefølje, der nu mere følger den etiske konsensus om ikke at investere i kontroversielle våben. Sidste år var der en del investeringer i atomvåben, men de er helt væk nu,” siger han.
Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.