Eufori eller boble på markedet for grønne ETF´er?

Udgivet i Børsens Penge & Privatøkonomi, April 2021

Værdien af aktiver i børshandlede fonde, Exchange Traded Funds (ETF), er siden 2016 mere end fordoblet. Det skyldes ikke kun kursudviklingen i de underligende selskaber. Interessen fra professionelle og private investorer er steget voldsomt, og både kapitalinvesteringer og antallet af udbudte ETF´er er øget i de seneste år.

ETF´er giver en nem og hurtig risikospredning til næsten alle finansmarkeder, og de mest populære ETF´er har meget lave omkostninger pga. stordriftsfordele. ETF´er giver desuden mulighed for at investere i bestemte sektorer,” siger Henrik Frydenborg Hansen, redaktør på Indeksinvest.dk

Udviklingen gælder også for bæredygtige ETF`er, hvor kapitaltilstrømningen efter COVID-19 nedturen i marts 2020 er galoperet med kraftige kursstigninger efterfølgende.  Den grønne bølge har i de seneste tolv måneder givet euforisk stemning blandt både gamle og nye grønne investorer, som konstaterer kurstigninger på over 1000 procent (medio februar) i flere af de underliggende selskaber i fondene.

Det gælder bl.a. selskaber som amerikanske Plug Power Inc., der producerer hydrogenbaserede batterisystemer og den kinesiske elbils-producent Nio Inc.  Aktiekurserne er steget over 1000 procent i det seneste år og de er begge højprofilerede grønne aktier, der indgår i flere globale bæredygtige ETF´er, der følger indekser for grøn energi.

Både Plug Power og Nio Inc. er aktiehimmelstormere, som både illustrerer den grønne investeringsbølge og helt konkret har været med til at trække globale grønne ETF´er i rekordkurser på meget kort tid.  Også den mere velkendte Tesla-aktie indgår i mange af de største globale grønne ETF`er. Kursstigningen på over 430 procent i det seneste år synes næsten at blegne i forhold til Plug Power og Nio.

Plug Power, Nio og Tesla er gode eksempler på selskaber i bæredygtige ETF´er, som fokuserer på grøn omstilling. Eksemplerne er mange og de mest populærere globale ETF´er, målt på kapitaltilstrømning, med fokus på vedvarende energikilder og grønne selskaber er Blackrocks iShares Global Clean Energy ETF og Invesco WilderHill Clean Energy ETF.

I ETF´er med fokus på grøn energi ses typisk også selskaber som Ørsted, Vestas og Siemens Gamesa Renewable Energy. Ialt er 170 globale selskaber repræsenteret i de ti største Clean Energy ETF´er.

Hvad driver den grønne ETF-bølge

I Europa ses, ifølge www.etfgi.com, en stigning i ETF-aktivernes værdier fra godt 500 milliarder dollars i 2016 til omkring 1.200 milliarder dollars ved udgangen af 2020.  Tendens er den samme i alle markeder i verden, også i Danmark.

Tal fra analysehuset Morningstar viser, at ETF `en Global Wind Energy First Trust i Danmark i de sidste 12 måneder har fået tilført 630 mio. kr. fra danske investorer. Det er næsten halvdelen af fondens samlede formue på 1,3 milliarder kr.

Grønne ETF´er er altså særdeles populærere og attraktive for investorerne. De lave omkostninger qua passive indeksstrategier, grundlæggende god risikospredning og øget udbud via mange forskelle finansielle handelsplatforme er blandt komponenterne, der har sikret succes.

Hertil kommer, at globale udbydere som Blackrock, Invesco og Vangaurd har satset stort på at udvikle bæredygtige ETF´er, men også mindre danske udbydere som for eksempel fondsmæglerselskabet Falcon Invest har fået bæredygtige ETF´er på hylderne.

I et storpolitisk perspektiv er der tydeligt rammesat gode betingelser for vækst i selskaber, der arbejder i og omkring den grønne omstilling.  Det er ikke kun den danske regering, der sat ambitiøse mål for CO2-reduktioner. Det gælder også for hele EU, der med aftalen ”The Green Deal” har lovet at investere 100 milliarder euro i hjælp til medlemslandenes planer for at etablere en lav-emissions-økonomi. EU´s mål er, at Europa skal være CO2-neutralt inden 2050. EU satser på en bred vifte af initiativer, der udover udfasning af fossil energi og opbygning af vedvarende energikapacitet, blandt andet også omfatter bygningsrenovering, hvor danske Rockwool eksempelvis er en aktør, der kan lukrere på de grønne investeringer.

Med Joe Biden i det Hvide Hus er USA igen trådt ind i klimaaftalen fra Paris i 2015, som 189 lande i verden har ratificeret. 97 procent af verdenslande har dermed forpligtet sig til at sætte klimamål. For Joe Biden indebærer det en ambition om at investere to milliarder dollars i at gøre USA’s energi klimaneutral i 2035. Planen omfatter blandt andet opførelsen af 60.000 vindmøller.

”Det er tydeligt, at investorerne forbereder sig på både de muligheder og risiko som en omstilling til en mere grøn økonomi medfører, og dette er blevet forstærket af USA’s genindtræden i Paris-aftalen. Den store EU-plan for en zero-carbon økonomi har også flere initiativer til at fremme bæredygtighed,” siger Henrik Frydenborg Hansen.

Også Kina har store klimaplaner på trods af, at landet stadigvæk opfører store kulkraftværker, der skal forsyne den energihungrende milliardbefolkning og buldrende erhvervsliv. Kina er verdens største udleder af CO2. Men landet har mål om at være CO2-neutral inden 2060 og invester derfor samtidig massivt i grøn omstilling.

 

Forskellige typer af bæredygtige ETF´er
Sektorbestemte ”Clean Energy” ETF´er skal på ingen måde forveksles med ESG (Environmental, Social og Governance) baserede ETF´er, hvor selskaberne ikke er sektorbestemt, men derimod udvalgt på hvorvidt selskaberne lever op til en bredere definition af bæredygtighed, hvor mange flere komponenter indgår

Bæredygtige ETF´er, der for eksempel følger Dow Jones Sustainable World Index er bygget på ESG-ratingbureauet RobecoSAM´ vurderinger, imens fonde, der læner sig på MSCI ESG Leaders indeks eller Jantzi Social Index er baseret på andre metodikker fra et andre ESG-ratingbureauer – henholdsvis MSCI og Sustainalytics. ESG-ratingbureauernes metodikker er forskellige og kan ikke altid sammenlignes.

Hertil kommer SRI-baserede fonde (Socially Responsible Investing), hvis omdrejningspunkt primært er eksklusion af forskellige kontroversielle sektorer – for eksempel tobak, våben og kul.  SRI handler derfor mere om etiske beslutninger end om kvaliteten af selskabets indsatser på bæredygtige parametre.

Det er derfor paradoksalt også meget let at finde højt ESG vurderede fossile selskaber, som mange forbinder med alt andet end bæredygtighed.  For eksempel er det amerikanske olieselskab ConocoPhillips af ESG-ratingbureauet CSRHUB rangeret blandt de 19 procent mest bæredygtige selskaber verden. CSRHUB vurderer selskaber på baggrund af et markedsgennemsnit af flere førende ESG-ratingbureauer og viser dermed en konsensusvurdering. Med andre ord er ConocoPhillips et bæredygtigt selskab, der nemt finder vej ind i en ESG baseret ETF´er på trods af, at selskabet udvinder olie fra tjæresand og er blandt de 100 mest CO2-udledende selskaber i verden.

ESG baserede ETF´er er altså ikke SRI baserede fonde, og hverken ESG eller SRI baserede ETF´er har nødvendigvis noget med grøn energi at gøre. Private investorer, der prioriterer bæredygtighed skal derfor være årvågen og gøre op med sig selv hvori bæredygtigheden bestå når investering i bæredygtige ETF´er skal undersøges.

 

Er Clean Energy ETF´er 100 procent grønne?

Er Clean Energy ETF´er 100 procent grønne? Svaret er nej.  I flere fonde findes selskaber, som stadig skaber omsætning fra fossile energikilder. For eksempel hedder det i Global Wind Energy First Trust markedsføringsmateriale, at fonden investerer vindsektoren. Det er da også helt korrekt, men det nævnes ikke, at mange af selskaberne i porteføljen også har aktiviteter i den fossile sektor.

I Global Wind Energy First Trust ‘portefølje finder man for eksempel selskabet Duke Energy, som stadig har og driver aktive kulfyrede kraftværker.  Også selskabet Enbridge, som er involveret i kapacitetsudvidelser i olieproduktion fra tjæresand og TransAlta, som ejer flere kulfyrede energiværker i Australien, er blandt Global Wind Energy First Trust ETF´s underliggende selskaber.

TransAlta er samtidig et eksempel på et selskab, der også er at finde på flere andre bæredygtige ETF´s beholdningslister. Det gælder for eksempel ALPS Clean Energy ETF og SPDR S&P Kensho Clean Power ETF, hvor selskabet også indgår i investeringsuniverset.

Også hos BlackRock kan man finde kulkraftværker i deres grønne iShares Global Clean Energy ETF. På beholdningslisten er det brasilianske energiselskab Cemig, der stadig driver et kulkræftværk i Brasilien.

 

Er der en grøn boble?

Blandt analytikere og professionelle investorer har debatten om en mulig grøn boble i den seneste tid taget til i kraft.  En grøn boble gælder ikke udelukkende for ETF´er men generelt for hele den grønne tsunami som markederne har set i den seneste tid.

En væsentlig stemme i debatten er den legendariske amerikanske investor Jeremy Grantham.  Han har vurderet, at en grøn boble kan være på vej og den vil komme hurtigere end mange ser. “When you have reached this level of obvious super-enthusiasm, the bubble has always, without exception, broken in the next few months, not a few years,” har Jeremy Grantham fornyligt udtalt.

Den investerings entusiasme, Jeremy Grantham tale om, er meget nem at få øje på. Det vidner de før nævnte konkrete tal for ETF-aktivernes værdier om. Også flere kapitalforvaltere melder generelt om store stigninger i kapitaltilstrømningen i grønne investeringsfonde

For eksempel så Nordea Asset Management en tre-dobling i kapitaltilstrømning i deres klimafonde – fra godt 500 millioner euro i 3. kvartal 2020 til lidt over 1,5 milliarder euro i 4. kvartal. Tallet er inklusive kundemandater fra professionelle investorer og vedrører ikke ETF´er. Men det understreger en fyldig grøn kapitalbevægelse i et meget højt tempo.

En ting er frygten for en generel grøn markedsboble, der er ved at briste. En anden er hvilke finansielle risici, man skal være opmærksom på, når blikket falder på specifikke ETF´ er.  Her er især porteføljesammensætningen værd at kigge dybere i.  Som udgangspunkt følger ETF´ er et indeks. Mange Clean Energy indeks indeholder ikke ret mange aktier. Det betyder, at spredningen er relativ begrænset.

Det er i sig selv en risikofaktor. Ofte vil det betyde, at vægtningen i ETF´s aktier kan blive bekymrende i et risikoperspektiv. Tendens er, at store aktier er vægtet tungt, ofte op mod 10-15 procent af den samlede formue i ETF´en.  Det kan give likviditetsproblemer, mener Investeringsdirektør & Partner fra Falcon Fondsmæglerselskab, René Engell.

”Det betyder, at spredningen ikke er så stor, som man umiddelbart kunne tro. Derudover skal man være opmærksom på om justeringer i vægtningen i det bagvedliggende indeks kan give likviditetsproblemer for nogle af de mindre selskaber, hvis udbyderne skal sælge ud, med kursfald til følge,” siger René Engell.

Chef for ansvarlige investeringer hos Nordea Asset Management, Eric Pedersen, er enig i, at et godt råd er at holde øje på enkelt aktier i ETF´erne når risikoen for en boble skal undersøgers.

”Det er tydeligt, at der nogle enkeltaktier i de helt oplagte ”grønne” sektorer, f.eks. elbiler, hvor kurserne er ude over hvad der på sigt virker realistisk. Tesla er i dag mere værd end Toyota, Volkswagen, GM og Daimler tilsammen, og de fylder jo så automatisk mere i en ETF, jo dyrere de bliver. Så det bliver dyrt for investorerne, den dag sandhedens øjeblik indtræffer,” siger Eric Pedersen.

Han mener dog også, at det er muligt at styrer uden risikoen, hvis man anlægger et bredere syn på bæredygtighed.

”Hvis man anvender en bredere definition af hvad der er grønt end bare elbiler og vindmøller, og man i øvrigt tager nogle aktive valg og dialog med virksomhederne, som jeg mener er helt essentielt, når vi taler ESG, så kan man godt styre den risiko der er. Hvis man gør sig umage og er disciplineret i forhold til at undgå de aktier, der tydeligt er overvurderede, mener jeg der stadig er rigtig gode langsigtede afkast at hente,” vurderer Eric Pedersen.

”Generelt prissætningen på aktier aktuelt meget høje og det gælder også for grønne aktiver. Næsten alle aktier er i øjeblikket højt prissatte, og det gælder også de grønne aktier, hvor flere er steget særligt meget i 2020. Man skal huske, at aktier kan falde lige så meget som de stiger, så selvom økonomien er i en grøn omstilling er der bestemt risiko for tab også i grønne aktier, fx hvis et stigende renteniveau begynder at give modvind til aktierne,” vurderer Henrik Frydenborg Hansen på spørgsmålet om han ser en grøn aktieboble.

 

Skatteforhold for aktiebaserede ETF’er

Bæredygtig ETF´er er underlagt de samme skatteregler som alle andre ”almindelige” investeringsfonde. Der er altså ingen rabat eller fordele ud fra et skattemæssigt syn i at investere i bæredygtige fonde.

Grundlæggende er rådet da også fra eksperter, at investeringer i ETF´er – grønne eller ej – ikke skal ske ud fra et skatteperspektiv, men bør bygge på et traditionelt investeringsprincip om, hvordan afkast og risiko fordeles for at sammensætte den optimale porteføljesammensætning relevant for den enkelte investorprofil.

Det sagt, så er der stadig visse skattemæssige grundregler, som er værd at kende til. I udgangspunktet skal man forholde sig til hvor de penge man vil investere, kommer fra. Det kan være fra frie midler, fra et privat pensionsdepot eller fra et holdingselskab.

Et par grundregler er relative lette at følge: Investeringer for private pensionsmidler er uden den store kompleksitet idet grundreglen er, at fonde beskattes som lagerbeskatning via pensionsafkastskat (PAL-skat).  Skatten beregnes årligt uanset om gevinsterne er realiseret eller ej. Beskatningen er på 15,3 procent og afregnes i januar.

På en aktiesparekonto er reglerne de samme som ved PAL-skat, og beskattes efter lagerprincippet med en skattesats på 17 procent for både gevinst og tab. Hvis midlerne er investeret via et holdingselskab, er grundreglen, at det er selskabsskatteordningen, der gælder, dvs. en årlig lagerbeskatning på 22%.

Det er meget sjældent, at der er en økonomisk smart idé at flytte midler på tværs af disse kategorier i et investeringsøjemed. Det vil i udgangspunktet være skattemæssigt dyrt.  Frie midler op til grænsen på 102.300 kr. kan dog med fordel placeres på en aktiesparekonto.

Når det gælder aktiebaserede ETF-investeringer for frie midler bliver gevinst og tab beskattet som enten kapitalindkomst eller aktieindkomst. Her afhænger det af, hvorvidt fonden er registreret på Skats ”Positivliste.”

Fonde på listen er aktieindkomst beskattede, og det er ikke alle udenlandske ETF’er og akkumulerende danske aktiefonde, som er på positivlisten. Kapitalindkomst beskattes med mellem 26-42 procent, bl.a. afhængig af om der i forvejen er negativ kapitalindkomst. Ved aktieindkomst er skatten fra 27 procent op til 56.500 kr. årligt (2021) – herfra 42 procent.

Hvis ETF’en udbetaler udbytte, vil tab eller gevinst skulle beregnes efter realisationsprincippet. Dvs. én samlet opgørelse når man sælger ETF’en. Hvis ETF’en derimod ikke udbetaler udbytte, dvs. at den er akkumulerende, beregnes tab eller gevinst derimod hvert år efter lagerprincippet.

rivate investorer, der trods beskeden konsekvens gerne vil optimere skatten, undgår altså ikke en vis form for kompleksitet, oplyser adm. direktør & Partner i Falcon Fondsmæglerselskab, Thomas Knudsen.

”Det er ærgerligt, at de danske skatteregler er så komplekse, at man skal være ekspert for at få overblik over dem. Kompleksiteten skaber usikkerhed og frustration, som i praksis er unødvendig, da skatteudgiften vil være stort set ens, uanset hvilken metoder der anvendes – vel at mærke under forudsætning af at man kender reglerne godt nok til at man er i stand til at agere optimalt indenfor de forskellige regelsæt,” vurderer Thomas Knudsen.

Udover de grundlæggende principper for hver kapital kategori er det værd at være opmærksom på omkostninger i forbindelse med depoter og valutaomregning.

I nogle tilfælde kan det have en god portion indflydelse på det samlede resultat, hvis der henholdsvis handles ofte og forskellen mellem valuta der veksles, ændrer sig nævneværdigt. Groft sagt kan det siges, at hvis der ofte handles ETF`er i anden valuta end DKK kan det være værd at overveje en valutakonto for at minimere omkostninger og reducere valutarisici.