På mange måder er Danske Banks bestyrelsesformand Karsten Dybvad og tidligere administrerende direktør Jesper Nielsens aktionærbrev fra årsregnskabet 2018 et positivt nybrud i toplederkommunikation. Det insisterer på at fastholde en åben diskussionen om rækkevidden for samfundsansvaret og bankens etiske grænser.
Men i sproganalysen fremstår bankens score for ”aktivitet” – sprogligt set – som træg og abstrakt. Samlet set adskiller Danske Banks første aktionærbrev under Karsten Dybvad sig markant i både sprogtone og indhold fra de øvrige C25-topchefers. Det viser Økonomisk Ugebrevs business intelligence baserede sproganalyse af samtlige C25-topchefers aktionærbreve.
Selvom den enestående kommunikation fra Danske Banks topledelse kommer i kølvandet på den store hvidvaskskandale, kan Danske Banks bestyrelsesformand Karsten Dybvad og administrerende direktør Jesper Nielsens aktionærbrev i 2018-årsregnskabet betragtes som et nybrud i toplederkommunikation.
Aktionærbrevet er reflekterende og søgende mod at belyse hvilken ansvarlighed og etisk rammesætning selskabet bør have i fremtiden. Aktionærbrevet er mere abstrakt end vanligt og appellerende til den intellektuelle øvelse, som værdimæssig stillingtagen kræver. En sprogtone og emnefokusering, som er bemærkelsesværdig unik i sammenligning med de øvrige C25 topchefers aktionærbreve. Sådan lyder konklusionen på den business intelligence-baserede sproganalyse af C25-selskabernes ”letter to shareholders,” som Økonomisk Ugebrev Ledelse udarbejder hvert år.
Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.