Dansk Supermarked og Coop har begge besluttet at fjerne tobak for hylderne, men sælger altså stadigvæk røgen. Tiltaget er ikke et udtryk for bæredygtig ”karteldannelse,” men en beslutning, der er foretaget helt uafhængigt af hinanden. For havde Dansk Supermarked og Coop indgået fælles aftale herom, ville myndighederne betragte det på linje med kartelaftaler, og dermed ville kæderne potentielt være i strid med konkurrencelovgivningens såkaldte samordnet praksis, hvor virksomheder enes om en bestemt fremgangsmåde eller adfærd. Men hvorfor egentlig ikke tillade samordnet praksis i forhold til f.eks. Verdensmålene. Er lige konkurrence altid en fordel for bæredygtigheden?
Ny opsigtsvækkende amerikansk forskning peger på, at det kan være på tide at kigge innovativt på de strenge reguleringer, som konkurrencelovgivningen udsætter erhvervslivet for. Præmissen i undersøgelsens observationer er, at erhvervslivet ikke længere anses som problemet i forhold til klimakrisen og andre ”ansvarlighedsområder” repræsenteret ved f.eks. FN´s 17 Verdensmål.
Erhvervslivet er en del af løsningen, hedder det – og derfor stiller forskeren bag undersøgelsen det interessante spørgsmål, om lige konkurrence kategorisk altid er bedst for at nå klima- eller bæredygtige mål og til at forhindre menneskelige ulykkeligheder.
Lige konkurrence er en urokkelig søjle i en effektiv markedsøkonomi. Prisaftaler, karteller og monopoler er grus i den kapitalmaskine, som globalt har reddet millioner af mennesker ud af fattigdom, skabt brugervenlige innovative løsninger og revolutioneret bondesamfund til industrisamfund, nu på vej mod den såkaldte fjerde revolution: den digitale.
Lige konkurrence har gennem indtægter og deraf afledte skatter og afgifter finansieret velfærdsstaten, der på godt og ondt har institutionaliseret stort set alt fra uddannelse, omsorg, død og ødelæggelse til kærlighed og konflikter. Vi har i den optik måske meget at takke markedsøkonomien for. Uden lige konkurrence havde vi ikke fået de bedste priser, de bedste produkter, de bedste investeringer og den bedste service. Uden markedsøkonomien havde vi ikke kunnet leve det gode liv, vi lever i Danmark.
Problemet er, at strenge konkurrenceregler nok er sunde for erhvervsøkonomisk fremdrift, men samtidig også, ifølge forskeren, har skabt en overforsigtighed i erhvervslivet i forhold til at indgå aftaler med andre virksomheder, fordi det potentielt kan fange myndighedernes opmærksomhed og medføre bøder og straf for overtrædelse af konkurrencelovgivningen.
Virksomhederne ønsker ikke at risikere noget
”Virksomhederne ønsker ikke at risikere noget, der blot minder om uregelmæssigheder. Heller ikke, selv om konkurrencelovene i nogen grad anerkender, at bæredygtighed spiller en rolle på markedet,” udtaler forskeren bag idéen, Inara Scott, i en artikel til det engelske webmedie phys.org, der formidler forskningsviden inden for et utal af områder.
Hele dagligvarebranchen i Danmark har desuden i samlet flok plæderet for en national identitets-dag, der skal sætte fokus på, at alt for meget tobak og alkohol sælges til personer under 18 år. Meningen var, at alle butikker på dagen skulle kræve alders-ID af alle, der ville købe tobak eller alkohol. Men myndighederne afviste initiativet med begrundelse i reglen om samordnet praksis.
Prisaftaler og samordnet praksis er eksempler på områder, som mange virksomhederes har stor skræk for i forhold til at få konkurrencemyndighederne på nakken. Men, fremfører Inara Scott, fastsættelse af prisaftaler eller samordnet praksis er måske slet ikke så dårlig en idé i visse tilfælde, hvor bæredygtige mål skal indfries gennem større omstillingsprojekter som fx mindre tobaksforbrug, beskyttelse af værdifulde regnskove, grøn omstilling eller sikring af bedre indkomster for uafhængige kaffedyrkere rundt omkring i verden.
”Monopollove alene kan ikke fuldstændig forhindre virksomheder i at samarbejde, men de måder, hvorpå lovene (i USA, red.) er blevet fortolket og anvendt over tid har haft en afdæmpende virkning på virksomhedernes samarbejde,” udtaler Inara Scott, forskeren bag undersøgelsen, advokat og adjunkt fra Oregon State University.
Også på andre områder mener Inara Scott at kunne påvise bæredygtige potentialer, hvor restriktioner i prisaftaler med fordel kunne lempes i konkurrenceregulering. ”EU-statistik tyder på, at op mod 25 procent af menneskeskabte drivhusgasser (GHG) kommer fra transport og logistik, men kapacitetsudnyttelsen af logistiknetværket er mindre end 50 procent. Det skaber et enormt potentiale for en reduktion i drivhusgasemissioner ved hjælp af ressourcedeling og fælles logistikplanlægning,” skriver Inara Scott i en artikel i American Business Law Journal, hvor forskningsresultaterne gennemgås i dybden.
Markeder er ikke perfekte
Inara Scotts vigtige pointe er, at konkurrenceregler, der forhindrer prisaftaler og monopollignende tilstande på frie markeder, i udgangspunktet ikke har taget højde for, at markeder kan være uperfekte. Det gælder netop i mange tilfælde, hvor etiske- og miljøfaktorer, klimaforhold og eksternaliteter ønskes inddraget i markedsforhold, hvilket mange både stats- og erhvervsledere i dag plæderer nødvendigheden af.
Men, påpeger Inara Scott, konkurrenceregler er grundlæggende konstrueret på ideen, at markeder er funktionelle og fungerer korrekt. “Vi er så dybt forankrede i vores antagelser om markeder og konkurrence, at det er meget svært for virksomhederne at anfægte det. Men disse love blev opfundet på et tidspunkt, hvor ressourcerne syntes uudtømmelige, mens vi i dag lever i en tid med begrænsede ressourcer,” udtaler Inara Scott. Hun henviser til flere konkrete sager om prisaftaler delvist omhandlende hensynet til bæredygtig omstilling, og som myndighederne har straffet hårdt for krænkelser af konkurrenceligheden.
Bæredygtigheden straffes af konkurrenceregler
Herhjemme har både Dansk Supermarked og Coop besluttet at fjerne tobak for hylderne, men sælger dem altså stadigvæk. Tiltaget er ikke et udtryk for ”kartel”, men en beslutning der er foretaget uafhængigt af hinanden. Havde Dansk Supermarked og Coop indgået fælles aftale herom, ville myndighederne kunne betragte det på linje med prisaftaler og dermed i strid med konkurrencelovgivningens såkaldte samordnet praksis, hvor virksomheder enes om en bestemt fremgangsmåde eller adfærd.
Det gælder også i en sag fra 2011, hvor EU straffede Procter & Gamble med en bøde på 300 millioner euro for at have indgået prisaftaler i otte lande med blandt andet Unilever for at afbøde meromkostninger og gardere sig mod eventuelt tab af markedsandele i omstillingen til bæredygtigere rengøringsmidler.
Sagen går helt tilbage til 2001, hvor Procter & Gamble i fællesskab med Henkel og Unilever indgik et samarbejde om at gennemføre standarder om miljøforbedringer gældende for hele rengøringsmiddelbranchen. I aftalen indgik, efter det oplyste, en prisaftale gældende for den periode, omstillingen ville tage. Selv om konkurrenceregler netop er vedtaget for at imødegå sådanne aftaler og sikre forbrugerne fair priser og gennemsigtighed, rejser sagen, ifølge Inara Scott, helt centrale spørgsmål om konkurrencereglers duelighed i forhold til større etiske, klima- og miljøspørgsmål, hvor frie markedskræfter er udset til at løse problemerne.
Gjorde Unilever og Procter & Gamble sig legitime bekymringer for de finansielle konsekvenser af gennemførelsen af initiativer om bæredygtighed? Har forbrugerne fordele af, at det er virksomhederne, der skal sikre fremdriften for bæredygtighed? Og hvis ja, hvad skal eller bør der gøres for at afhjælpe Unilevers og Procter & Gambles økonomiske overvejelser.
Kunne myndighederne i begrænset omfang og tid have accepteret en tilsidesættelse af konkurrenceregler for at sikre et bæredygtigt ansvarligt initiativ. Kunne en kreativ kombination af myndighedstilsyn og samarbejde mellem virksomheder have givet et bedre resultat på både økonomi og bæredygtighed?
Svarene er ikke ligetil, men for Inara Scott er det på tide at begynde at debattere, om konkurrenceregler skal gøres mere fleksible. Vi har som bekendt 17 ikke finansielle mål, som vi gerne vil indfri.
Artiklen er inspireret af og trækker på følgende artikler:
Inara Scott, Antitrust og socialt ansvarlig,’’ Collaboration: A Chilling Combination?’’, American Business Law Journal (2016). DOI: 10.1111 / ablj.12073. Leveret af: Oregon State University
Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.